Det kan ses på de planter, der vokser her, og de dyr, der lever her: Lushage er et varmt, tørt sted. Faktisk et af de varmeste og tørreste i Danmark. På markerne er det ikke den gamle remse med rug, byg, hvede og havre, man skal kunne. Det er typiske varme- og solkrævende planter som squash, asparges og solsikker, der her vokser helt ned til strandkanten.

De lokale afgrøder har ry for at være lige så fine som dem fra Samsø – ja, bedre hvis man spørger helboerne. Og særlige varmekrævende insekter og andet småkravl som edderkopperne rødbenet ninja og den danske udgave af fugleedderkoppen trives her, hvor solen bager, og der kun er få større buske og træer til at skygge på skrænterne. Kun slåen, der blomstrer tæt og hvidt i forsommeren, danner større krat. Ellers er her først og fremmest blomstrende overdrev, som græsses.

Andre steder skrider de urolige lerskrænter ned, og de blottede flader giver et sjældent indblik i, hvordan isen har bukket og foldet jordlagene i sin storhedstid. Sjovt nok hedder et af områderne Sibirien, men koldt efter danske forhold er her altså ikke.

Lushage er tæt på sydspidsen af Helgenæs, Sletterhage, som er kendt som et fremragende fiskested. Det er også godt at fiske fra Lushage, og ganske tit ses marsvin og sæler, der følger fiskene tæt ved kysten. På en god dag kan en sæl guffe kilovis af fisk. Nuttet ser den ud, men studerer man den tæt på, har den skarpe kløer og endnu skarpere tænder. Sælen er i den grad et rovdyr.

Vandet er klart, og her er tang og sten og masser af liv under overfladen. Det er et dyk værd, men man skal være forsigtig – strømmen kan være meget stærk.