Danmarks Strandguide - Djursland


Øer Maritime Ferieby

Sommertur til slusen

Der er ret få sluser i Danmark, så alene det gør området omkring Øer Ferieby eksotisk. Selve slusen er et dejligt udflugtsmål, især om sommeren, og feriebyen er et besøg værd. Man kan leje kano og kajak og fx tage en tur rundt i feriebyens bassiner.
Vis mere information

Feriebyen på de kunstige øer syd for Ebeltoft er af nyere dato, men den er blevet et sted, hvor også lokale kan finde på at tage på udflugt en sommerdag. Ikke så meget på grund af feriebyen i sig selv – selv om arkitekturen er speciel, og stemningen præget af de mange vandaktiviteter. Men fordi vejen ind til feriebyen for sejlerfolket går gennem en lille og meget travl sluse, som ligger i behagelig cykelafstand fra købstaden. Man kan også tage bilen – der er P-plads ved Slusen – og en af de lokale busser fra Ebeltoft kører herud også.

Kanalen er dyb og strømmen stærk, så det er ikke et sted, man skal forsøge at bade. Men man kan leje kanoer og kajakker, købe en is eller spise sin medbragte mad og nyde naturen og livet og de mange skibe, der sluses ind og ud. Det er et godt udgangspunkt for en vandretur i den smukke og meget specielle natur, hvor sandjorde og hede veksler med små skove og våde pilekrat. Øer er fladt som få andre steder i det sydlige Djursland, og tidligere blev området omkring feriebyen brugt til at udskibe grus og ral. Molen til det kan man stadig se resterne af. Går man tur i området, ser man enkelte steder skinnerne fra den tidligere bane stikke frem.

I dag er det et naturområde med særlig mange arter af både planter og insekter. Få andre steder i Danmark kan der en sommerdag myldre så mange sommerfugle frem som her. Fugletrækket over Øer er også et af de største med op mod 50.000 fugle på de bedste dage.

I selve feriebyen er der restaurant, og man kan hos havnemesteren ved slusen også købe fiskekort til det put & take-fiskeri, som der er i vandet omkring ferieøerne.


ParkeringToiletterDrikkevandKioskHandicapvenligBørnevenligBadningLavt vandFiskevandSlæbestedHavkajakWindsurfingKitesurfingVandringFuglelokalitet
  • Område: Sydkysten
  • Koordinater:
    56° 9'10.41"N 10°41'2.30"E
    (56.1529 10.684)
  • Sluseanlæg
  • P-plads
  • Offentlig og privat strand
  • Side i bogen: 142
Minikort af Djursland/Anholt

Uddrag fra Feltguiden

Pungreje

Pungreje

Pungrejerene, også kalder mysider danner sommerhalvåret igennem tætte sværme imellem det lave vands ålegræs og i havne. Føden består af planktondyr. Selv er pungrejerne et attraktivt måltid for fiskeyngel og gopler.

Læs mere

Strandmandstro

Strandmandstro

Strand-Mandstro kaldes også for Strandtidsel og findes ikke så mange steder i landet. Den er derfor fredet, så man må ikke plukke den. Insekter må derimod gerne suge nektar af dens blomster – og gør det med vellyst!

Læs mere

Klik her for at se flere strand-fakta fra Feltguiden