Der er en stemning af gamle Morten Korch- og Far til Fire-film omkring Ahl Vig. Måske skyldes det, at her finder man stadig en lomme af Danmark med den mosaiknatur, som engang prægede en stor del af landet. Her er dyrkede marker, våde enge, levende hegn, hede, skov, grøfter og grusstier som et fint og kulørt patchworktæppe. Biler er her få af – de fleste cykler, går eller rider i området.

Fuglelivet er også et ekko fra tider, hvor vores vadefugle havde bedre betingelser end i dag. Viben tumler allerede tidligt på foråret hen over strandengene, som græsses af islandske heste. Ude på selve vigen vrimler det med fugle, blandt andet terner, måger og strandskader, for ved lavvande bliver de store mudrede banker blotlagt, og så er der serveret. Menuen står blandt andet på muslinger, sandorm og rejer, og vil man selv hente sandorm til en fisketur senere på dagen, er det et af Djurslands bedste steder.

Den våde strandeng ud mod vigen blomstrer i forsommeren med lyserøde engelskgræs, som her nogle år danner store, sammenhængende flader. Lidt senere kommer gule ranunkler og rødlilla plettet gøgeurt til. Sidstnævnte orkidé kan optræde i hundredvis. Den er fredet – lad den endelig stå.

Hele området er fuglereservat, og samtidig er det udflugts- og friluftsmål for en stor del af Ebeltofts befolkning. Også børn fra storbyen har i årtier holdt sommerlejr i området for at opleve noget andet. Københavns Kommune har den største af kolonierne, som ligger herude. Selve stranden er bedst til soppeture. Her er lavt flere hundrede meter ud, men det er et godt sted for de yngste at få ting i nettet.