”Og gamle Danmark skal bestå, så længe bøgen spejler sin top i bølgen blå,” synger vi i nationalsangen. Og det gør bøgen her, i stor stil.

Hele vejen langs stranden har man Hestehaveskoven som nærmeste nabo, og den er et dejligt sted til en klassisk dansk skovtur på alle årstider. Kan man slet ikke få nok, har Naturstyrelsen anlagt en primitiv lejrplads, så man kan overnatte her. Gør man det en majdag eller i begyndelsen af juni, sørger et fantastisk fuglekor for morgenvækningen. Er det ikke nok, er det bare at hoppe i baljen og få søvnen ud af øjnene.

Bøgen klarer sig godt her, fordi jorden er god og fed, hvad den ikke er så mange steder på Mols. Det er isens fortjeneste. Den har aflejret moræneler her, og det giver en frugtbar muld. I det hele taget er landskabet med dets flige og tunger, bakker og skrænter et resultat af seneste istid, hvor isen har skubbet og løftet og mast, indtil den trak sig tilbage.

På stranden er der mange store sten. De er såkaldte ledesten eller ledeblokke. De er bragt hertil med isen fra fjerne egne og kan derfor sige noget om, hvor isen kom fra – en slags visitkort fra istiden. Det er blandt andet derfor, man ved, at Mols – og Samsø og store dele af Odsherred – er formet af, at isen bragede frem fra Baltikum. Ledestenene er blandt andet rød og brun Østersø-kvartsporfyr, Ålands-rapakivi og kvartsporfyr.

Området byder på godt fiskevand til ørred vinter og forår og lidt senere på sæsonen hornfisk. Bådfolket skal kigge sig godt for – der er mange sten i vandet, og dybden varierer meget.