Spidsen af Helgenæs er omtrent så langt man kan komme fra noget i Danmark og stadig være landfast. Beboerne herude griner lunt, når københavnerne klager over, at de har fået flere kilometer til skadestuen – nærmeste skadestue og lægevagt for helboerne er 50 kilometer væk.

Sletterhage Fyr er en anden verden. Eller rettere, det er mange verdener. Det er den ualmindelig flotte stenstrand, hvor marsvin og store skibe passerer tæt forbi. Det er det historiske fyrtårn, som nu er blevet åbnet som besøgscenter og trækker op mod 80.000 gæster til årligt. Det er de tørre strandoverdrev, som får botanikere og insektinteresserede til at smile, fordi det vrimler med arter, mange af dem sjældne. Det er bakkerne i baglandet med duftende fyrreskove og et væld af brombær i sæsonen. Det er et af landets store lystfiskersteder, hvor torsk, hornfisk og fladfisk og af og til en stor, blank ørred kan bringes med hjem.

Det er svært at sige, om det er livet til lands, til vands eller i luften ved Sletterhage Fyr, der er mest spændende. Men der er altid noget at se på. Ser man hen over vandet en større flok måger dykke ned og flyve op, ’mågesjov’, så hold godt øje: Der er en god chance for, at der også er marsvin. De små hvaler jager fiskestimerne af blandt andet tobis op mod overfladen, og så er mågerne klar fra oven.

Hvis man selv vil i vandet, skal man tænke sig ualmindelig godt om. Strømmen er voldsom, og der er store skibe helt tæt på. Det er ikke et badested, og kun erfarne dykkere bør prøve kræfter med stedet. Sætter man en båd i vandet, skal man også være særdeles opmærksom. Til gengæld har man få meter ude mere end 25 meter vand under kølen.