Man plejer at sige, at Danmark ingen råstoffer har. Det er forkert, og et blik rundt på Djursland viser tydeligt, at der er noget at hente i vores undergrund. De fleste steder er det kalk, grus, ral og småsten, der er hentet op og skibet videre til de steder, hvor der var brug for det, først og fremmest i byggeriet.

Sten har været manges levebrød her. Sådan har det også været på Sletterhage, hvor der stadig er tydelige spor efter ralværket. Ral er et andet ord for småsten. Mange af strandgæsterne tror, at det underlige rør har med tyskernes tilstedeværelse under Anden Verdenskrig at gøre, men det har været en del af ralværket.

Stedet appellerer til børn og deres fantasi, og selv om man ikke interesserer sig det fjerneste for ralgravning, er kysten et dejligt sted, og det er muligt at få lidt mere privatliv end ved Sletterhages hovedattraktion, fyret. Samtidig har Syddjurs Kommune indrettet primitive overnatningspladser i ralværket, så blandt andre de mange kajakroere, lystfiskere og vandrere kan overnatte på deres længere ture.

Naturen er unik. Sletterhage hører til blandt de tørreste og mest solrige dele af Danmark, og derfor trives her blandt andet vilde krydderurter som timian og merian. Insekterne trives ved Sletterhage – 40 ud af vores 65 arter af dagsommerfugle findes her.

På havet kan man i efterårsmånederne ofte se edderfugle, som trækker over havet i stort antal i lange rækker. Hører man derude fra et ”au-au-lit”, er det dykanden havlitten, der er almindelig på havet om vinteren. Undersøgelser har vist, at den kan dykke helt ned på 100 meters dybde for at finde føde.