Gulspurven tæller en-to-tre-fire-fem-seks-syyyyyv fra krattet, og en gang imellem giver det et smæld, når en gyvelbælg eksploderer i middagsheden. Nede ved stranden skyller bølgerne ind mod land roligt og rytmisk, kun overdøvet ind imellem af glade børneråb. Stranden ved Dalgård Camping er et af de steder, hvor der er ro nok til at nyde naturens egne lyde. Her er ikke overrendt, selv om campingpladsen ligger her og med den alle dens gæster. Men det er et fredeligt sted, og campingpladsen tiltrækker de mennesker, der sætter mere pris på natur og hygge end fest og konstant underholdning.

Bakkerne og krattet i baglandet er hjem for mange småfugle som mejser og sangere, og de lave sandrevler tiltrækker vade- og havfugle, der søger føde, når revlerne er tørlagte. Selve stranden er fint blødt sand, og der er lavvandet langt ud. En god fornemmelse af at kunne brede tæppet og madkurvens indhold ordentligt ud uden at forstyrre naboen.

Der ligger flere campingpladser og mange sommerhuse i området, som hurtigt blev populært, da flere fik råd til ferie og hus nummer to efter Anden Verdenskrig. Det var især folk fra Randers og Viborg, der søgte til Djursland. De første sommerhuse var som regel små, ret primitive og kun til sommerbrug. I dag er de fleste moderniseret, men mange har beholdt den gammeldags charme.

Stranden er fin til afslappet fiskeri efter fladfisk med sandorm på krogen. Det er rigtig hyggefiskeri, hvor også børn kan være med, selv om de kan blive utålmodige, når det ikke rigtig rykker i fiskestangen. Men der er fladfisk derude, særlig på sommermorgener og -aftener.