Børnene bygger sandslotte og har gang i den store vandkamp med de medbragte vandpistoler. Men med jævne mellemrum er det militæret, der har gang i skytset. Området ved Hevringholm Strand og heden er militært øvelsesterræn, og på dage hvor der øves, skal man holde sig fra skydepladsen.

Selve stranden kan man altid komme på, og den er også en oplevelse i sig selv. Klit er der ikke meget af – man går næsten direkte fra vejen ud på den fine sandbund, der er meget lavvandet. Faktisk skal man en halv kilometer ud, før det for alvor begynder at blive dybt.

Stranden ved Hevringholm er et af de steder, hvor landet stadig vokser. Skrænterne lidt længere inde er gammel stenalderbund. Da isen fra sidste istid forsvandt, løftede landet sig langsomt. Efterhånden blev grus og sand fra de klinter og skrænter, som havet gnaver i andre steder på kysten, ført hertil. På et tidspunkt vil en del af det lave vand formentlig blive helt tørlagt, og efterhånden vil planter erobre området og gøre det til først en våd strandeng og senere en tør flyvesandshede eller et overdrev. Sådan har udviklingen været flere steder på Djursland.

Indtil da er de lave revler et super legeland for de vandglade, som har plads til at flyve med drager eller ligge og vente på at blive skvulpet til af bølgerne. Der er mere kluk end brus over vandet her.

Det er svært at se i dag, men engang var Hevringholm Strand et vigtigt udskibningsområde. Korn, købmandsvarer og især brænde til københavnerne var noget af det, der blev sendt med skib herfra. I dag er den store gård Vindingsminde med de kamtakkede gavle samt en toldassistentbolig eneste spor fra tiden før jernbanen.