En sommerdag med solskin er der en vældig trafik i Paradiset. Ja, sådan hedder det område, som man skal gå cirka en kilometer igennem, for at komme fra parkeringspladsen til selve stranden ved Store Sjørup. Navnet er passende – det er et smukt landskab med bløde, nogle gange lyngklædte bakker og et væld af andre blomster.

Store Sjørup er et af Djurslands mest særprægede badeområder. Landet her har hævet sig siden stenalderen, og det vokser stadig, så stranden rykker længere og længere ud. Inde ved selve kysten er der mest fjordagtig bund. Men går man ud over det lave vand, kommer man til en sandbanke, og så er der ellers hav, så langt øjet rækker.

Trafikken til banken foregår både med trillebør, barnevogne og andre hjælpemidler, der kan tåle en tur gennem lavt vand, for det er om at huske alle forsyninger, hvis man skal tilbringe dagen her. Der er lang vej tilbage, hvis man har glemt noget. Til gengæld for anstrengelserne får man udsigt til et område, hvis lige er svært at finde i Østjylland. Stranden er nærmest et vadehav med tydelig forskel på flod og ebbe og tidevandsrender – loer – og saltpander, småsøer af havvand, som er delvis fordampet og derfor er ekstra salte.

Denne type natur er et åbent tag-selv-bord for en række fuglearter, som derfor holder til i området. Det er fjord-, hav- og vadefugle som terner, ryler, skarver, regnspover, strandskader og andre, som gerne vil have sandorm, muslinger, småfisk og rejer på menuen. Området er for lavt til sejlads. Man kan godt kitesurfe, men windsurfere skal slæbe udstyret for langt til, at det er besværet værd.