For cirka 65 millioner år siden forsvandt en stor del af livet på jorden. Dinosaurerne, som havde domineret på landjorden, blev udryddet, det samme gjorde et væld af plantearter, og livet i havet blev også hårdt ramt. Eksperterne hælder til, at det har været en kombination af meteornedslag og voldsomme vulkanudbrud, der var skyld i katastrofen. Sollyset blev blokeret i årevis, og de arter, der var afhængige af frisk planteføde, uddøde. Det samme gjorde de rovdyr, som skulle have spist planteæderne.

Nogle arter overlevede, først og fremmest de ekstremt hårdføre og dem, der kunne overleve på ådsler, insekter og rådnende plantemateriale. Nye arter opstod. Men dinosaurernes æra var forbi.

Når man står ved Sangstrup Klint, står man foran et stykke forstenet havbund fra tiden lige efter ”Den Store Uddøen”, og det er i virkeligheden en slags ghetto for små mosdyr, der tårner sig op til 20 meter over Kattegat. Mosdyr, eller bryozoer, er bittesmå dyr, der kan have underkroppen dækket af en slags kalkskelet. Det er skeletterne, der er blevet til kalken her. Tænk så på, at hvert mosdyr har været under en millimeter stort. Det er et svimlende antal bryozoer, der har levet her, men det har også taget dem omkring fem millioner år at lave klinterne.

Man kan finde mange forsteninger af de andre dyr på havbunden fra den tid – sømus, søpindsvin osv. Tag en hammer og beskyttelsesbriller med, hvis der skal flækkes kalksten på stranden. For dykkere er området omkring Sangstrup Klint en meget sjælden oplevelse i Danmark, for kalken går langt ud i vandet og danner ovne og huler med et væld af fisk og planter, som man sjældent ser mage til.