Kysten ved Mols Hoved er en af de lokale hemmeligheder. Her er fantastisk flot, og det er turen hertil også. Alligevel møder man sjældent andre, og det skyldes formentlig, at det er besværligt at komme hertil i bil. En stor del af vejene i området er private, og det betyder, at man skal spørge om lov, hvis man skal køre bil her. Ellers er der en offentlig P-plads tæt ved Isgård og herfra gode stier rundt i området og ned til vandet.

Man må som altid gerne færdes hensynsfuldt på alle stier og veje til fods og på cykel, og det kan anbefales. Så får man også et bedre indtryk af, hvor storslået området er.

Isen i sidste istid har rigtig haft en fest her og skubbet og aset og maset, rykket om på jordlagene og smidt med sten. Skrænterne ved hovedet er høje, næsten 50 meter, og på en klar dag kan man se viden om. Øverst i skrænterne er der mange steder små, runde huller. Det er digesvalernes redehuller, her har de deres største koloni på Mols. En sommerdag kan man beundre deres akrobatiske luftøvelser højt deroppe. Digesvalerne lever af insekter, blandt andet edderkopper, og insekter er der mange af her på de tørre, varme skrænter. Det er også nødvendigt, for sådan et digesvalepar kan på en sommer guffe flere hundredtusinder insekter, når de skal opfostre de sultne unger. De skal have sul på kroppen, for de skal helt til Afrika for at overvintre.

I øvrigt er Mols Hoved et godt sted at se fugletræk, og det er ikke kun svalerne, der færdes i luftrummet.

Udsigten oppe fra skrænterne er en af Djurslands bedste, men lad være med at klatre på skråningerne. Det er farligt og til skade for det unikke dyre- og planteliv på stedet.